Det ser efterhånden meget kritisk ud for Liverpools planer om at deltage i næste sæsons Champions League.
Mandag aften tabte Daniel Agger og hans holdkammerater 0-1 til Wigan fra den nederste halvdel af Premier League og er nu et godt stykke fra den livsvigtige fjerdeplads, der giver mulighed for Champions League-kvalifikation og den dertilhørende økonomiske indsprøjtning i klubben.
Det var Wigans første sejr nogensinde over Liverpool, men havde Fernando Torres været bare marginalt skarpere i Liverpool-angrebet, så var den historiske sejr aldrig kommet i hus for Wigan.
Men i modsætning til spanieren, var colombianske Hugo Rodallega sikkerheden selv for Wigan, da han 10 minutter før pausen blev matchvinder i en kamp, hvor Liverpool-manager Rafael Benitez havde danske Daniel Agger på bænken i samtlige 90 minutter.
Liverpool ligger efter nederlaget godt nok kun et enkelt point fra Tottenham og Manchester City, der deler fjerdepladsen. Men Liverpool har spillet to kampe færre end Manchester City, og fra baghjul må også Aston Villa betegnes som en alvorlig trussel for Liverpools Champions League-ambitioner.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet