Men lørdag steg han gevaldigt i graderne, da han blev matchvinder i FA Cup-semifinalen for Liverpool med sit mål til 2-1 i slutminutterne.
- Det er den bedste følelse nogensinde. Vi arbejdede hårdt, og det at score i slutningen af kampen var bare fremragende, siger Andy Carroll til klubbens hjemmeside.
Mange vil mene, at den 23-årige englænder burde have scoret i hvert fald én gang tidligere i kampen, nemlig da han fik chancen efter et perfekt indlæg fra Stuart Downing i starten af anden halvleg.
Men hovedstødet fra den høje angriber gik forbi mål. I det 87. minut tog han dog revanche og scorede efter fint forarbejde af indskiftede Craig Bellamy.
- Jeg havde et par chancer, og jeg skulle nok scoret tidligere i kampen. Men jeg blev ved at søge det, og afleveringen af Craig Bellamy var bare god.
- Det er rigtigt, at jeg er blevet kritiseret, men jeg blev ved med at kæmpe og fik scoret det afgørende mål. Det er en skøn følelse.
- Jeg har troet på mig selv hele tiden, og i dag greb jeg chancen. Jeg er startet inde i to kampe, og jeg har scoret to mål. Det er fantastisk, siger Andy Carroll.
Carroll scorede også det afgørende mål, da Liverpool forleden vandt 3-2 over Blackburn i Premier League.
Liverpool møder i FA Cup-finalen enten Chelsea eller Tottenham, som spiller semifinale søndag. Finalen spilles lørdag 5. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde