Løbestjernen Caster Semenya misser OL i Tokyo
Semenya har vundet VM- og OL-guld på 800 meter, men forsøgte at komme med til OL på 5000 meter. Foto: Stefan Puchner/Ritzau Scanpix
Stefan Puchner/Ritzau Scanpix
Efter at have ændret distance som følge af omstridt regel missede Caster Semenya kvalifikationen til OL.
Den meget omtalte løbestjerne Caster Semenya kommer ikke med til OL.
Sydafrikaneren klarede ikke kvalifikationskravet på 5000 meter ved et stævne i belgiske Liege onsdag, og selv hvis hun havde gjort det, var hun ikke blevet en del af deltagerlisten til sommerlegene.
Ifølge Sydafrikas Atletikforbund var deadline for kvalifikation allerede tirsdag, og ifølge forbundet gjorde World Athletics ingen undtagelser.
- Vi tjekkede to gange hos World Athletics, og der var ikke noget at gøre i forhold til deadline. Caster ville ikke have fået særlig behandling, siger talsmanden Sifiso Cele fra det afrikanske forbund.
30-årige Semenya var dog heller ikke tæt på at nå under den påkrævede tid.
Hun blev nummer fire på kvindernes 5000 meter i tiden 15 minutter og 50,12 sekunder og var derfor et godt stykke fra kvalifikationsloftet på 15 minutter og 10 sekunder.
Semenya har vundet OL-guld to gange og VM-guld tre gange på 800 meter, men den distance konkurrerer hun ikke længere på.
Det skyldes en omstridt regel fra World Athletics, der pålægger kvindelige løbere med et højt niveau af mandlige kønshormoner - som Semenya - at sænke det med medicin for at kunne deltage i mellemdistanceløb.
En regel, som Semenya indtil videre har bekæmpet forgæves de seneste år.
Sagen blev behandlet af Den Internationale Sportsdomstol (CAS), som gav atletikforbundet ret til at indføre reglen.
Siden tog hun sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men her ventes den ikke at være færdigbehandlet, før OL begynder 23. juli.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned