KØBENHAVN Det så lovende ud ved pausen, hvor Team Sydhavsøerne sensationelt førte 17-15 over Christian Dalmoses Ajax Heroes i fredagens 1. divisionskamp i Bavnehøj-Hallen.
Men i den sidste 30 minutter blev de lollandske gæster løbet over ende, og topholdet vandt med de overbevisende cifre 34-27.
Team Sydhavsøerne kom bagud 5-9 efter et lille kvarter, men så kom Nicolaj Frejlev på kassen og udrettede små mirakler, samtidig med at Jesper Thomns bombede løs i den modsatte ende og var medvirkende til, at Sydhavsøerne vendte opgøret og kom foran med to mål ved halvtid.
Men Ajax-heltene skruede op for tempoet efter pausen, hvor Sydhavsøerne måtte give slip ved stillingen 23-22 efter 42 minutter. Det københavnske forsvar stod bomstærkt, og målmand Mikkel Tønners havde mange store redninger, mens gæsterne også blev svækket af flere udvisninger.
Jesper Thomns blev topscorer for Team Sydhavsøerne med 11 mål.
Med nederlaget må Team Sydhavsøerne halvvejs i turneringen holde jul på en direkte nedrykningsplads - men der er tæt i bundregionen.
Læs mere i Folketidendes sportstillæg mandag.
Torben Mølgaard
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker