Løchte indleder for Danmark i weekendens Davis Cup-slag
Frederik Løchte Nielsen og Danmark står i weekenden over for Irland i Davis Cup-mødet i Birkerød Idrætscenter. Foto: Scanpix/Claus Fisker
Scanpix/Claus Fisker
Frederik Løchte Nielsen tangerer den danske rekord for spillede Davis Cup-kampe, når Danmark møder Irland.
Caroline Wozniacki har stjålet al fokus i dansk tennis på det seneste, men lørdag bliver blikket rettet mod mændene.
Her indleder Danmark Davis Cup-opgøret mod Irland, som kommer på besøg i weekenden i Birkerød Idrætscenter.
Lodtrækningen gik sådan, at det bliver Frederik Løchte Nielsen, der bliver første dansker i kamp lørdag, når han i single møder Irlands Simon Carr.
- Vi er gode spillere og tager gerne favoritværdigheden på vores kappe, og jeg tror, vi har en god chance for at vinde.
- Når det er sagt, så kender vi fra alle andre sportsgrene, at irerne er et stolt folkefærd, og der sætter stor ære i at repræsentere deres land.
- Vi forventer, at de kommer blæsende ud, så vi tager intet for givet og ved, at det bliver en utrolig hård opgave, siger Frederik Løchte Nielsen i en pressemeddelelse.
Han stiller op for Danmark i sin 40. kamp i Davis Cup-regi, og dermed tangerer han den danske rekord, som indehaves af Torben Ulrich, og som har stået alene i 40 år.
Kampen mod Irland er første runde i Davis Cup-turneringen i 2018 i Europa/Afrika Zone Gruppe II, som er det tredje højeste niveau.
Hidtil er Davis Cup-kampe blevet spillet fra fredag til søndag, men i år tester Det Internationale Tennisforbund (ITF) et nyt spilleformat, hvor man afvikler kampene over to dage.
Det betyder, at der lørdag spilles to singlekampe, mens søndagen byder på en doublekamp og yderligere to singlekampe. Der spilles bedst af tre sæt.
Danmarks andet singleopgør lørdag er en kamp mellem Søren Hess-Olesen og Irlands Peter Bothwell.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde