Den kommende sæson i verdens bedste basketball-liga - den amerikanske NBA - er i overhængende fare for at blive aflyst.
Det var en realitet ved midnat amerikansk tid, efter forhandlinger om en ny overenskomst mellem spillere og holdejere brød sammen.
- Jeg er nedslået over den potentielle skade, det kan påføre vores liga, siger NBA-kommissær David Stern.
Ligaens ejere og spillere forsøgte i et tre timer langt møde at nå til enighed, men måtte til sidst erkende, at der var for langt mellem parterne - en lockout var en realitet.
Spillere og ejere kan ikke blive enige om en ny lønaftale, da ejerne siger, de taber for mange penge, mens spillerne nægter at gå ned i løn ved indførelse at et nyt system med lønloft.
Normalt begynder NBA-holdene deres optakt til sæsonen i september, men meget tyder altså på, at det ikke kommer til at ske i år.
Sidst, NBA var ramt af konflikt, var i sæsonen 98/99, hvor sæsonen endte med at blive skåret ned til blot 50 kampe med sæsonstart i februar.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet