Løfte fra William Kvist: Vi når til EM i 2016
William Kvist tør godt love, at det danske fodboldlandshold kvalificerer sig til EM i Frankrig i 2016. Søndagens EM-lodtrækning var nemlig slet ikke så tosset, mener Fulham-spilleren.
Danmark kom i gruppe med Portugal fra første seedningslag, Serbien fra tredje seedningslag samt Armenien og Albanien, og de nationer skræmmer ikke William Kvist.
- Yes, Portugal, gode minder fra Parken og vi kender dem. Kan fanges på mindre gode dage. Serbien, svært hold, men ok fra det lag, skriver William Kvist på Facebook.
Midtbanespilleren garanterer også, at Danmark ikke igen blamerer sig med adskillige fejl, som betød et skuffende 0-4-nederlag i Parken mod Armenien i den seneste VM-kvalifikation.
- Armenien og Albanien, lidt øv, lange rejser og sværere end andre modstandere i de lag. Men igen hold der skal kunne slås, og vi er ikke i gavehumør denne gang i Parken mod Armenien - det lover jeg!
- Facit: En okay pulje som hvis vi vil spille EM, så skal vi kunne gå videre, og ved I hvad - det gør vi, lyder det optimistisk fra William Kvist.
EM-værten Frankrig er også placeret i Danmarks gruppe, men resultaterne tæller ikke i tabellen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned