Løgnedetektor skal gavne Contadors sag
Hele 23 mennesker er foruden Alberto Contador indkaldt til at afgive forklaring i den høring, der begynder ved den internationale sportsdomstol CAS på mandag og som skal afgøre, som den spanske Saxo Bank-Sungard-kaptajn skal have karantæne eller ej.
Og ifølge den spanske avis El Pais er der en række interessante navne på listen. Et af de mere opsigtvækkende er amerikaneren Louis Rovner.
Navnet siger nok ikke de fleste ret meget, men der er angiveligt tale om en autoritet indenfor brugen af løgnedetektorer.
Det antyder ifølge El Pais, at Contador har ladet sig undersøge af Rovner og gennemgået en løgnedetektortest for at bevise, at han taler sandt, når han siger, at han ikke bevidst har indtaget det clenbuterol, der kan koste ham en karantæne.
Desuden skal den britiske dopingekspert Vivian James og den italiensk hæmatolog Giuseppe Banfi også afhøres i forsøget på at bakke Contadors sag op.
- Afgørelsen er baseret på sandsynlighed. Hvis voldgiftsmændene tror, at din påstand er 51 procent sandsynlig, så vinder du, siger Gorka Villar, som er hovedmanden bag Contadors juridiske team.
10 af de indkaldte er personer, som det internationale antidopingagentur Wada og den internationale cykelunion har indkaldt, resten står Contadors stab for.
Alberto Contador bakkes desuden op af et team på fire advokater.
/ritzau/
Alberto Contador har til sin dopinghøring indkaldt et vidne, der er ekspert i at teste, om folk lyver.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned