Hele 23 mennesker er foruden Alberto Contador indkaldt til at afgive forklaring i den høring, der begynder ved den internationale sportsdomstol CAS på mandag og som skal afgøre, som den spanske Saxo Bank-Sungard-kaptajn skal have karantæne eller ej.
Og ifølge den spanske avis El Pais er der en række interessante navne på listen. Et af de mere opsigtvækkende er amerikaneren Louis Rovner.
Navnet siger nok ikke de fleste ret meget, men der er angiveligt tale om en autoritet indenfor brugen af løgnedetektorer.
Det antyder ifølge El Pais, at Contador har ladet sig undersøge af Rovner og gennemgået en løgnedetektortest for at bevise, at han taler sandt, når han siger, at han ikke bevidst har indtaget det clenbuterol, der kan koste ham en karantæne.
Desuden skal den britiske dopingekspert Vivian James og en tysk plastikekspert også afhøres i forsøget på at bakke Contadors sag op.
Sidstnævnte skal tilbagevise påstanden om, at et højt niveau af ftalater i spanierens blod ikke er ensbetydende med, at han har benyttet sig af bloddoping.
- Afgørelsen er baseret på sandsynlighed. Hvis voldgiftsmændene tror, at din påstand er 51 procent sandsynlig, så vinder du, siger Gorka Villar, som er hovedmanden bag Contadors juridiske team.
Også holdkammeraterne Benjamin Noval og Jesus Hernandez skal tale Contadors sag.
De sad begge med til bords, da den berømte bøf fra en spansk slagter blev indtaget under en hviledag i Tour de France sidste år.
10 af de indkaldte er personer, som det internationale antidopingagentur Wada og den internationale cykelunion har indkaldt, resten står Contadors stab for.
Alberto Contador bakkes desuden op af et team på fire advokater.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned