Lohse-brødrene nedsablede Nakskov

Foto: Martin Lohse scorede to af målene i 4-0 sejren over Nakskov,

Fire mål på et lille kvarter behøvede Frem Sakskøbing for at konsolidere toplaceringen i LF-serien.

Offentliggjort Sidst opdateret

Frem Sakskøbing vandt en knusende sikker 4-0-sejr mod Nakskov i søndagens middagskamp på Sakskøbing Stadion og styrer mod en stensikker sejr i grundspillet i LF-serien, hvorimod Nakskov få måneder efter nedrykningen fra Danmarksserien risikerer at blive skubbet helt ned i Serie 1.

Samtlige mål blev scoret i første halvleg. Og med Lohse-brødrene impliceret i dem alle. Et lille kvarter var alt, hvad Frem behøvede for at afgøre opgøret.