LOKAL HELTS MEDALJEBEDRIFT
Turpal Bisultanov i sin bronzekamp. Nederlag til skrækmodstander blev afgørende. Foto: Pede Larsen
Foto: Pede
Det blev ikke til en finaleplads for Turpal Bisultanov på hjemmebane, men han sled sig dog alligevel til en medalje til sidst.
Hverken en glad borgmester eller en pakket hjemmebane kunne sørge for medalje-triumf for den internationale verdensstjerne inden for brydning, Turpal Bisultanov.
Den blot 21-årige bryders stjerne er i høj kurs for tiden, hvor både TV-dokumentarer har fulgt ham, ligesom TV2 Sport var mødt op for at følge stævnet i Nykøbing. Læs i flere detaljer, hvordan lørdagen forløb sig her.
Men på trods af sejre i sine to første kampe (4-0, 6-1), tabte Turpal Bisultanov til sin historisk sværeste modstander, Takács István (3-2) hvilket betød, at det danske OL-håb "kun" kunne kæmpe med om en bronzemedalje. Det var tilmed sjette gang - ud af seks møder - at ungareren vandt opgøret.
Sygdom op til stævnet kan have spillet en rolle i den manglende finaleplads, ligesom konkurrencen var hårdere end nogensinde til et Thor Masters-stævne, hvor nummer 1, 2, 3 og 5 på verdensranglisten inden for Turpal Bisultanovs vægtklasse var troppet op i Nykøbing.
- Der har været noget sygdom op til stævnet, så Turpal er ikke på 100%, sagde formand for Det Nationale Kraftcenter, Thor Hyllegaard.
Der manglede i hvert fald den sidste kant i nykøbingenserens form- om end en bronzemedalje heller ikke var til at kimse af, konkurrencen taget i betragtning.
Den helt store triumf var dog stævnet i helhed, der leverede to dage i sportslig verdensklasse med 150 deltagende fra 21 lande.
Det var borgmester Simon Hansen stor fan af.
- Det er et fantastisk arrangement, og helt vildt, at man har deltagere fra så mange lande, der ovenikøbet bliver til en træningslejr i Nykøbing efter stævnet. Det skal Guldborgsund støtte op om, så det gør vi selvfølgelig også.
Dermed var det et stævne, hvor Turpal Bisultanov nok faldt offer for de høje forventninger, man har fået til ham.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned