Lokal racerkører tager europæisk mesterskab
Mikkel Mac. Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Mikkel Mac vandt med sin italienske makker det europæiske GT-mesterskab for Ferrari.
BARCELONA Racerkøreren Mikkel Mac kunne søndag eftermiddag sammen med sin italienske makker, Alessandro Pier Guidi, lade sig hylde som vinder af det europæiske mesterskab i Pro-klassen, der er en del af den såkaldte GT Open-serie.
Inden weekendens afdelinger på Circuit de Catalunya ved Barcelona havde den dansk-italienske duo en spinkel føring i mesterskabet, og trods en beskeden sjetteplads i det første løb lørdag udbyggede Ferrari-duoen føringen.
Men i det sidste og afgørende race søndag kom de under pres af rivalerne fra BMW, der havde pole position.
Guidi lavede en kanonstart og fik lukket hullet op til konkurrenterne, inden Mikkel Mac kørte en sikker andenplads i hus, hvilket gav point nok til den samlede sejr i klassen.
- Jeg er så fantastisk glad og stolt! Vi lagde stærkt ud med en dobbeltsejr i årets første løb, men kampen mod især rivalerne fra BMW har været hård, så det var en vildt fed fornemmelse endelig at kunne krydse målstregen og slutte sæsonens som mestre, lyder det fra Mikkel Mac.
- Men det er vigtigt for mig at sige, at det her mesterskab skyldes en suveræn indsats fra hele teamet, som gennem sæsonen har kæmpet mod hårde odds, understreger den 25-årige dansker.-neb
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned