Lokal træner blandt verdens bedste
Foto: Privatfoto
Privatfoto
Sportschef kronet med en af sportens højeste udmærkelser.
Sportschef i Nykøbing F. Karate Center, Henrik Larsen, er blevet kronet med en af de højeste udmærkelser inden for karatesporten, nemlig 8. Dan sort bælte.
Gradueringen fandt sted i Naha på Okinawa i Japan.
Henrik Larsen har grundlagt Nykøbing F. Karate Center, som i dag er Danmarks største karateklub. Han har været karate-træner i over 40 år og undervist i flere end 30 lande.
Skønt Henrik Larsen er en af verdens højst graduerede instruktører, underviser han dagligt i Nykøbing F. Karate Center, hvor han er sportschef og har ansvaret for undervisningen af alle voksenholdene.
Dette betyder også, at skulle man ønske at begynde at træne karate i Nykøbing F. Karate Center, vil man blive undervist, af en af verdens mest anerkendte instruktører, selv om man er nybegynder!
Henrik Larsen bliver jævnligt inviteret til at undervise ved internationale karate-arrangementer, og næste begivenhed bliver i New Zealand, hvor han skal lede et karate-kursus.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker