Lokalt racertalent i dyst på ulige vilkår

Forventninger burde egentlig være skruet op på højeste niveau for den 18-årige racerkører Mikkel Mac, efter nykøbingenseren for tre uger siden præstererede sine hidtil to bedste løb i Formel 2-sæsonen med en sjette- og en ottendeplads på Nürburgring i Tyskland.

Men mekanikerlærlingen nedtoner forventninger forud for weekendens opgaver på Brands Hatch-banen i Kent i det sydøstlige England.
- Jeg har i modsætning til næsten samtlige mine konkurrenter ikke haft mulighed for teste banen i den forløbne uge.

Den stramme økonomi hos den eneste danske i feltet på 24 racere tillader ikke til at deltage prøvekørsler forud for løbsweekenden.Mac har i stedet trænet på sin spillekonsol derhjemme og må derudover nøjes med de obligatoriske træningsomgange á to gange 45 minutter på banen i dag.

Som sædvanlig er der kvalifikation lørdag formiddag til det første race, der har start kl. 14:50. Dagen efter i det andet race slippes kørerne løs kl. 15:35.

Begge løb kan følges direkte på Motors TV eller som livestream på formulatwo.com/f2tv-live.aspx.

Foto: Gary Parravani

Formel 2-sæsonen fortsætter for Mikkel Mac fra Nykøbing med to løb på Brands Hatch i England.

Offentliggjort Sidst opdateret