Lokerens danske helt: Matchvinder med skulderen
I Danmark er han ukendt for andre end den hårdeste kerne af fodboldinteresserede, men i Belgien er Alexander Scholz en stor mand lørdag aften.
Den tidligere Vejle-spiller blev matchvinder, da hans klub, Lokeren, vandt den belgiske pokalfinale med 1-0 over Zulte Waregem.
Scholz nåede højest efter et hjørnespark og fik headet bolden i en flot bue over i modsatte målhjørne, men den 21-årige dansker indrømmer, at der var en smule held med i spillet.
- Det var et heldigt mål. Jeg scorede halvt med skulderen og halvt med hovedet. Men bolden gik i mål, og det er det eneste, der betyder noget, siger Alexander Scholz ifølge den belgiske avis Het Nieuwsblad.
- Jeg er ikke sikker på, at jeg nu er helten, men jeg er meget lykkelig for, at jeg blev matchvinder, lyder det fra danskeren.
Alexander Scholz, der er søn af den tidligere Esbjerg- og Vejle-forsvarer Kent Scholz, har spillet i Lokeren siden januar sidste år.
Forinden spillede han i Vejle efterfulgt af en sæson i islandsk fodbold.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker