Lolland mod Falster

Joachim Christiansen er en af otte spillere fra FC Nakskov, som træner Jens Jessen har udtaget til Lollandsholdet. Arkivfoto Foto: Flemming Keith Karlsen

Hvem er bedst til fodbold - dem fra Lolland eller dem fra Falster?

Offentliggjort Sidst opdateret

Som optakt til forårets op- og nedrykningsspil i LF-serien i fodbold spiller et udvalgt hold fra Lolland mod et tilsvarende Falster-hold.

Opvisningskampen afvikles fredag 24. marts på Nørre Ørslev Stadion, hvilket er godt to uger før turneringsstarten i weekenden 8.-9. april.

FC Nakskov-træner Jens Jessen får ansvaret for mandskabet fra Lolland, mens Listrups spillende næstformand, Mikael Christensen, står i spidsen for Team Falster.

Jens Jessen har næsten hele sin trup klar, idet han har sat navn på 15 af de 16 spillere.

Mikael Christensen har foreløbig udtaget 12 spillere.

Spillerne på de to hold skal findes i LF-serien, men trænerne har dog fået tilladelse til at benytte enkelte aktører fra Sjællandsserien.

Læs mere om ø-opgøret i mandagens Folketidende

Klik her for at læse Folketidende på PC


Klik her for at læse via en mobil enhed