Lollik vinder EM-bronze med Danmark i strandsandet
Dansk jubel, da bronzen kom i hus. Foto: IHF/kolektiff
.
Det danske håndboldlandshold i strandhåndbold, også kaldet beachlandsholdet, har søndag sikret sig medaljer ved EM i beach handball. Med på holdet er en spiller med rødder på Sydlolland.
Dansk herrehåndbold er blevet endnu en international medalje rigere - ikke på halgulvet, men i strandsandet. Og med til at vinde medaljen var Simon Møss, der stammer fra Rødby.
Danmark mødte EM-værterne fra Portugal i bronzekampen og vandt begge halvlege med henholdsvis 24-22 og 21-20. Reglerne i strandhåndbold - eller beach handball om man vil - er noget anderledes end i indendørs håndbold, og derfor tæller man også point på en anderledes måde.
Udover Simon Møss, der altså stammer fra Rødby, er der endnu en spiller med lokal tilknytning på det danske landshold. Det er Martin Vilstrup, som tidligere har spillet i Team Sydhavsøerne.
Nu spiller både Simon Møss og Martin Vilstrup for jyske klubber - henholdsvis AGF og Stoholm.
For et par år siden var Simon Møss med til at vinde EM-guld, da Danmark blev europamestre. Det kan du læse eller genlæse mere om HER.
Landsholdet vender hjem til Danmark i morgen mandag, hvor spillerne modtages og fejres Dansk Håndbold Forbund, familie og venner i Kastrup Lufthavn, fremgår det af en pressemeddelelse fra Dansk Håndbold Forbund.
Det danske kvindelandshold blev slået ud i kvartfinalen ved EM og må rejse hjem uden medaljer.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde