Lollike fik to ekstra dage

Vi ønsker at sende et signal om, at det ikke er acceptabelt med et racistisk sprogbrug over for dommeren, og derfor får spilleren to ekstra spilledages karantæne.

Formanden for turneringsudvalget under Lolland-Falsters Boldspil Union, LFBU, Thomas Bonde Jensen, opsummerer afgørelsen i sagen mod Maribo-anfører David Lollike.
Under LF-serie opgøret mod Horslunde for halvanden uge siden brugte Lollike et upassende og fornærmende ord over for dommer Shpend Shala, da kaptajnen var blevet udvist.
- Man kan altid diskutere om han skulle have haft tre, fire eller fem dage, men efter at have været i kontakt med andre unioner, føler vi, at karantænen er passende og i tråd med lignende tilfælde, siger Thomas Bonde Jensen om dommen.

Maribo Boldklub tager karantænedommen til efterretning.
- Det er selvfølgelig ikke i orden med det sprogbrug, men sagen er blæst meget op, hvilket i sig selv er rigelig straf, siger formanden for seniorudvalget Dan Davidsen.
- Det er ingen tvivl om, at David er ked af sagen, men var det virkelig nødvendigt at komme i avisen med navns nævnelse, spørger Dan Davidsen.

Foto: Maribos anfører David Lollike (5) fik forhøjet karantæne til tre dage.

Maribo-anførerens racistiske udtalelser kostede to ekstra karantænedage.

Offentliggjort Sidst opdateret