London trækker sig som startby til Touren i 2017
Én dag før aftalen skulle underskrives, har London trukket sig som startby for Tour de France i 2017.
Onsdag skulle Tour de France-arrangøren ASO have underskrevet aftalen med bystyret i London om, at byen skulle lægge gader og asfalt til Tour-starten i 2017.
Men tirsdag har den engelske hovedstad trukket sig fra den forestående aftale, da økonomien pludselig ikke kunne hænge sammen alligevel.
Det beretter flere engelske medier.
Prisen for at blive startby skulle ligge på omkring 273 millioner danske kroner, og finansieringen var sådan set på plads.
Budgettet væltede dog i sidste øjeblik, da det offentlige transportselskab i hovedstaden, Transport for London, som skulle bidrage med godt 60 millioner, varslede en større sparerunde.
Dermed forsvandt de 60 millioner fra finansieringen, og London måtte springe fra aftalen med ASO.
Også de britiske byer Manchester og Edinburgh har budt sig til, så Londons aflysning kan måske bane vejen for dem. Dog har flere tyske byer også vist interesse for at blive startby.
Den engelske hovedstad var vært for Tour-starten i 2007, ligesom feltet også lagde vejen forbi i 2014, da London var målby på tredje etape.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker