Los Angeles cruiser mod Stanley Cup-trofæet
Los Angeles Kings ligner sæsonens vinder af den nordamerikanske ishockeyliga, NHL.
Natten til tirsdag dansk tid snuppede holdet fra vestkysten endnu en sejr i finaleserien mod New York Rangers og fører dermed 3-0 i kampe. Der spilles bedst af syv opgør.
Der var aldrig den store tvivl om udfaldet af kampen, som Kings vandt 3-0.
Første scoring kom i afslutningen af første periode, mens føringen blev udbygget til 3-0 i anden periode.
Kings kan dermed løfte Stanley Cup-trofæet, hvis holdet tager endnu en sejr onsdag i Madison Square Garden i New York. Det vil være anden gang inden for tre år, at Los Angeles vinder NHL.
Ifølge Reuters har kun et enkelt hold i NHL-historien formået at komme tilbage efter at have været nede 0-3 i finalekampe. Det var Toronto Maple Leafs i 1942.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker