Los Angeles Dodgers tager World Series-titel med sejr over Yankees
Dodgers har vundet klubbens ottende mesterskab i MLB med en sejr over New York Yankees.
Los Angeles Dodgers sikrede sig natten til torsdag dansk tid klubbens ottende mesterskab i den nordamerikanske baseballliga MLB.
Det skete med en sejr i World Series over New York Yankees.
Dodgers formåede natten til torsdag på udebane at vende 0-5 til 7-6 i en kamp, hvor gæsterne straffede en del defensive fejl begået af Yankees-spillere.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
World Series er navnet på den årlige finaleserie i MLB. Der spilles bedst af syv kampe, og i år stod slaget altså mellem Dodgers og Yankees.
Dodgers endte med at vinde serien med sammenlagt 4-1 i kampe.
Dodgers-profilen Freddie Freeman blev efter den afgørende kamp kåret som World Series' mest værdifulde spiller (MVP).
Han slog fire homeruns i finaleseriens første fire kampe, inden han i femte inning af den femte og afgørende kamp formåede at få to spillere hjem med et enkelt slag og dermed vendte kampen fra et 5-6-nederlag til en 7-6-sejr.
- Jeg tror, at vi alle sammen tænkte i de første tre innings: Lad os bare få et point her og der, stille og roligt arbejde os mod det.
- Så laver de et par fejl, og så er det bare med at slå til, siger Freddie Freeman ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Dodgers vandt senest World Series i 2020.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned