Los Angeles erobrer Stanley Cup-trofæet i overtiden
Los Angeles Kings har vundet den nordamerikanske ishockeyliga, NHL, efter fem opgør mod New York Rangers i den såkaldte Stanley Cup-finale.
Samlet set vandt holdet fra vestkysten med 4-1 i kampe. Stanley Cup spilles bedst af syv opgør.
Los Angeles Kings havde allerede forbløffet ishockeyverdenen ved at have vundet det syvende og afgørende opgør på udebane i alle de tre slutspilsrunder på vejen mod finalen. Når holdet har udebane i det afgørende opgør, er det, fordi holdet er seedet dårligere end sin modstander.
Men de odds fejede "kongerne" af bordet.
Den sidste kamp i finaleserien måtte ud i dobbelt overtid, før Alec Martinez scorede det sejrende mål til 3-2 hjemme i Los Angeles.
Kings vandt de første tre opgør i finaleserien, indtil newyorkerne fik sikret sig den fjerde sejr hjemme i Madison Square Garden i onsdags, og dermed fik pustet liv i håbet om et comeback.
På sin vej mod Stanley Cup vandt Los Angeles Kings i syv kampe over Frederik Andersens Anaheim Ducks. Den danske målmand blev skadet i kamp fem og deltog ikke i de sidste to kampe.
I Western Conference-finalen sendte Los Angeles-holdet storfavoritterne fra Chicago Blackhawks med danske Peter Regin ud i mørket - også det opgør endte i syv kampe. Danskeren var ikke med i alle kampe, men gjorde en god figur, når han var.
New York Rangers havde på sin vej mod finalen vundet finalen i Eastern Conference over endnu en dansker, Lars Eller og hans Montreal Canadiens.
Los Angeles-spilleren Justin Lewis kan bryste sig af titlen som turneringens bedste spiller.
Los Angeles Kings nappede også Stanley Cup-trofæet i 2012.
Kun én dansker har nogensinde været i finalen om Stanley Cup. Jannik Hansen var med hos Vancouver Canucks, som tabte finalen over syv kampe til Boston Bruins i 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker