Los Angeles verfer OL i 2028 væk og fokuserer på 2024
Los Angeles vil meget gerne afholde OL i 2024, men byen kan måske blive nødt til at vente fire år yderligere. Foto: /ritzau/AP/Jae C. Hong
/ritzau/AP/Jae C. Hong
Paris ser lige nu ud til at blive vært for sommerlegene i 2024, men Los Angeles har ikke givet op endnu.
Der er fortsat hård kamp om at afholde de olympiske sommerlege i 2024 mellem kandidatbyerne Los Angeles og Paris.
Begge byer ønsker at undgå at afholde OL i 2028, som Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har stillet en af byerne i udsigt.
Onsdag skrev Wall Street Journal, at IOC allerede er på vej til at lave en aftale, der vil tildele Paris OL-værtskabet i 2024, mens Los Angeles spises af med legene fire år senere.
Men det afviser folkene bag Los Angeles-ansøgningen, der har navngivet sig selv som LA 2024.
- Mens IOC er i gang med budprocessen, er vi fortsat fokuseret på legene i 2024.
- Vi er beæret over, at Los Angeles er en kandidatby i 2024 i denne vigtige tid for de olympiske og paralympiske bevægelser.
- Og vi ser frem til at samarbejde med IOC i de kommende måneder, lyder det i en udtalelse fra LA 2024.
Wall Street Journal skriver, at IOC allerede er i fuld gang med en plan om at lade Paris afholde OL i 2024, og at kun få detaljer mangler.
Det forventes, at IOC på et møde i Lausanne i juli vil diskutere, om legene kan tildeles de to kandidatbyer på samme tid på et nyt møde i Lima i september.
Hvis Paris får tildelt legene i 2024, vil det være præcis 100 år efter det seneste OL i Frankrigs hovedstad.
Los Angeles var senest vært for OL i 1984. Tokyo skal være vært i 2020.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde