Løsbare pokalopgaver for de lokale 1. divisionshold
Ingen af de fem tilbageværende lokale håndboldhold overlevede 3. lokalrunde i DHF’s Landspokalturnering.
Derfor er der kun SSHK’s 3. divisionskvinder - der var oversidder i sidste runde - og de to lokale 1. divisionshold, Team Sydhavsøerne hos mændene og NFH hos kvinderne, til at forsvare de lokale farver i pokalturneringen i denne sæson.
Team Sydhavsøerne fik den klart letteste opgave med udekamp mod det lavest rangerede hold - nemlig Herlev-Hjorten - der spiller i serie 2 og er bundhold uden point i fem kampe!
NFH får det lidt sværere men bør dog uden problemer gå videre mod fynske Sanderum, der spiller i 3. division, hvor de hænger på i den tunge ende af rækken.
SSHK skal lave en pæn overraskelse for at komme videre, idet østlollikkerne møder Hvidovre IF fra 2. division, hvor den københavnske forstadsklub dog ligger næstsidst med blot to sejre i syv kampe.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned