For et par år siden var Lotte Friis den nye, ukendte pige i bassinet, som pilede forbi alle andre i vandet, men nu er den danske verdensmester begyndt at se sig over nakken med frygt for de nytilkomne.
- Jeg kender ikke amerikanerne og australierne, for de er meget nye. Der har ikke været amerikanere eller australiere i de to år, hvor jeg har været i toppen.
- Det kan lige så godt være en europæer, men det frygter man da altid. At der skal komme en ny og vende op og ned på det hele. Jeg har selv været en sådan, siger Lotte Friis til Berlingske Tidende.
De to ukendte faktorer for Lotte Friis er amerikaneren Kate Ziegler og australieren Katie Goldman. Danskeren har besejret Kate Ziegler, men det er længe siden, og australieren Goldman er VM's store talent og yngste svømmer.
- Jeg har ingen idé om, hvad de kan. Det har man aldrig, før man ligger i vandet og skal svømme, siger Friis.
Finalen i 800-meter-fri bliver svømmet torsdag sidst på eftermiddagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde