Lotte Friis vandt sølv i kvindernes 1500-meter-fri ved VM i svømning i Rom. Det er Danmarks anden sølvmedalje nogensinde ved et langbane-VM.
Lotte Friis var 1,37 sekunder fra at skrive dansk svømmehistorie som den første danske VM-guldvinder nogensinde på langbane, da hun tirsdag aften svømmede finale i 1500-meter fri ved VM i Rom. Men Allerød-svømmeren blev overgået af italienske Alessia Filippi og måtte derfor nøjes med sølv.
Friis lagde hårdt fra land og førte løbet de første 750 meter, hvor tiderne også hele tiden var bedre end den eksisterende verdensrekord. Men med god hjælp fra hjemmepublikummet satte italieneren Alessia Filippi turbo på, og bane efter bane halede hun danskerens forspring ind.
Med 500 meter igen gik Filippi forbi Lotte Friis og blev bare ved med at øge afstanden til sin nærmeste konkurrent. Til gengæld faldt de øvrige finaledeltagere også hurtigt fra, så til sidst var det kun et spørgsmål om dansk guld eller sølv. Trods en god slutspurt og en tid, der ville have været ny europarekord, lykkedes det dog ikke danskeren at komme først.
Sølvmedaljen var Danmarks syvende VM-medalje nogensinde. Indtil videre er det blevet til fem af bronze og to af sølv. Den anden sølvmedalje vandt Louise Ørnstedt på 100-meter ryg ved VM i 2003.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde