Lotte Friis svømmede sig ind blandt de absolutte favoritter til VM-guldet i 1500 meter fri, da den danske svømmer mandag morgen sikrede sig en plads i finalen.
Friis kvalificerede sig til finalen i bedste tid og henviste således samtlige konkurrenter til sekundære placeringer.
Den danske torpedo tilbagelagde distancen på 16.00,47 minutter og var mere end et sekund hurtigere end kinesiske Yiwen Shao, der satte næstbedste tid. Den amerikanske verdensrekordindehaver Kate Ziegler var tredjebedst.
Lotte Friis har i flere år været blandt verdens bedste 1500-meter-svømmere, og ved VM i Shanghai skal hun forsvare sit sølv fra Rom i 2009.
Også landsmanden Rikke Møller Pedersen havde en god formiddag i Shanghai, da hun - uden at svømme sig ud - kvalificerede sig til semifinalen i 100 meter brystsvømning. Det skete i tiden 1.07,80 minutter, hvilket var syvendebedste tid.
Mads Glæsner formåede ikke at kæmpe sig videre i 200 meter fri, ligesom det heller ikke lykkedes for 14-årige Mie Østergaard Nielsen at kæmpe sig videre fra det indledende heat i 100 meter rygsvømning.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker