Lotto fisker Gregaard hos norsk cykelhold
Jonas Gregaard skifter fra Uno-X til Lotto i 2024. Danskeren har fået en toårig kontrakt. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jonas Gregaard bytter Uno-X-holdet ud med Lotto, hvor han bliver holdkammerat med Andreas Kron.
Cykelrytteren Jonas Gregaard skifter fra 2024-sæsonen til det belgiske World Tour-hold Lotto.
Det oplyser cykelholdet tirsdag på sin hjemmeside.
Den 27-årige dansker kommer fra det norske Uno-X-mandskab, som han har repræsenteret gennem de seneste to sæsoner.
Gregaard er tiltænkt en rolle som hjælperytter, men han vil også få chancen for at køre for etapesejre.
Det fortæller Lotto-holdets direktør, Stephane Heulot.
- Jonas ved, hvad det vil sige at arbejde for en kaptajn, og han vil være en stor hjælp i de bjergrige løb. Han vil også få mulighed for at køre sin egen chance og få en fri rolle i enkelte etapeløb, siger Heulot.
Hos Lotto bliver Jonas Gregaard blandt andre holdkammerat med landsmanden Andreas Kron.
Kontrakten med Lotto løber til og med 2025-sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde