Lottoryttere accepterer lønnedgang i ufrivillig pause
Topsprinteren Caleb Ewan er en af de 27 Lotto Soudal-ryttere, der i den kommende tid får mindre i løn. Her ses Ewan efter sin sejr på Champs-Elysèes på sidste etape af Tour de France i 2019. Foto: Christian Hartmann/Reuters
Christian Hartmann/Reuters
Alle ryttere på cykelholdet Lotto Soudal giver afkald på løn. 25 kolleger er midlertidigt arbejdsløse.
Cykelrytterne på det belgiske World Tour-hold Lotto Soudal må undvære en del af lønnen, mens sporten ligger underdrejet af coronavirus.
Holdet, der blandt andre har danske Rasmus Byriel Iversen i staben, skriver i en pressemeddelelse, at rytterne kollektivt er gået med til en lønreducering.
- I solidaritet med personale og sponsorer har rytterne, ligesom hele ledelsesteamet og alt administrativt personale, frivilligt besluttet at give afkald på en del af deres løn, indtil holdet kører løb igen.
- Beslutningen blev truffet uden diskussion og i enighed. Det var klart for alle, at særlige omstændigheder kræver særlige handlinger, skriver holdet.
Afkaldet på løn kommer, samtidig med at 25 af Lotto Soudals løst tilknyttede medarbejdere er blevet midlertidigt arbejdsløse.
Det drejer sig primært om mekanikere, fysioterapeuter, buschauffører og soigneurs.
De skal i stedet have del i den støtteordning, som den belgiske regering har søsat for at hjælpe virksomhederne igennem krisen uden at fyre medarbejderne.
- Imens fortsætter de 27 ryttere med at træne for at være klar, så snart der igen bliver arrangeret løb, skriver det belgiske hold.
Cykelsæsonen er suspenderet på grund af coronakrisen. Alle forårsklassikere er aflyst eller udsat, og det samme er det store etapeløb Giro d'Italia.
Næste World Tour-løb i kalenderen er lige nu etapeløbet Critérium du Dauphiné, som efter planen skal skydes i gang 31. maj.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie