Louise Burgaard stopper i Tvis: Vil prøve noget nyt
Damelandsholdets profil Louise Burgaard stopper i Team Tvis Holstebro efter denne sæson i Dame Håndbold Ligaen.
Den hårdtskydende højreback vil forsøge sig i en ny klub til stor ærgrelse for træner og sportschef, Niels Agesen.
- Louise har meddelt klubben, at hun vil prøve noget andet, og sådan er gamet jo, siger Agesen til klubbens hjemmeside.
- Jeg har været utrolig glad for at arbejde med hende i de to seneste sæsoner, og jeg og resten af klubben er stolt af, at vi har været med til at kunne gøre hende til den spiller, hun er blevet.
- Der er ingen tvivl om, at der er tale om en spiller, der kan blive en af de helt store i dansk håndbold, siger træneren med de to kasketter.
Det er uvist, hvor 20-årige Louise Burgaard fortsætter karrieren, men Viborg er blandt de klubber, der er ude efter landsholdsspillerens underskrift.
- Vi har kontakt til Louise i forhold til næste sæson. Hun er en interessant spiller, og hun skal være velkommen her i Viborg, sagde Viborg-direktør Peter Cassøe i sidste uge til sporten.tv2.dk.
Højrebacken var en af de danske profiler, da landsholdet i december blev nummer fem ved EM i Serbien.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker