Problemerne for de danske playmakere fortsætter under VM i kvindehåndbold.
Holdets playmaker Louise Mortensen døjer således fortsat med sit knæ. Hun sidder derfor igen over, når det danske landshold onsdag møder Brasilien i den fjerde VM-kamp. Den rutinerede Aalborg DH-spiller har ligeledes siddet over i de to foregående kampe mod Congo og Frankrig, ligesom hun heller ikke deltog i tirsdagens fællestræning.
Landstræner Jan Pytlick har sendt bud efter en specialskinne, som skal støtte Mortensen knæ, og håbet er fortsat, at hun kan fortsætte i turneringen.
Assistenttræner Kim Jensen er dog ikke særlig meddelsom med hensyn til Mortensens fremtid.
- Det må I spørge fysioterapeuten om, lyder det kryptisk, da han inden kampstart orienterer om det taktiske oplæg til kampen.
Louise Mortensen var ellers udset til at overtage taktstokken efter Lærke Møller, der i den afsluttende træning forud for VM overrev sin ene akillessene. Rollen som spilstyrer har i stedet været overtaget af unge Kristina Kristiansen og den oprindelige reserve Christina Krogshede.
Også højrefløjen Louise Pedersen sidder over mod Brasilien.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde