Løvenkrands kun et lægetjek fra Birmingham
Den tidligere danske landsholdsspiller i fodbold Peter Løvenkrands har fundet sin nye klub.
Således er den tidligere Glasgow Rangers-spiller blot et lægetjek fra skiftet til Birmingham, der spiller i den næstbedste engelske række, skriver klubben på sin hjemmeside.
Skiftet må betegnes som positivt for 32-årige Løvenkrands, som har udtrykt et ønske om at fortsætte sin tilværelse i engelsk fodbold, efter at Premier League-holdet Newcastle ikke ønskede at forlænge hans kontrakt efter sidste sæson.
Den 32-årige dansker kom til Newcastle i 2009 fra tyske Schalke 04 og gjorde i begyndelsen en ganske fin figur i klubben, men han gled så stille og roligt længere væk fra en plads i startopstillingen.
I den netop afsluttede sæson har Løvenkrands ikke fået meget spilletid, da han blandt andet har siddet ude med en langvarig skade. Som skadesfri har han dog også ofte siddet på bænken.
Peter Løvenkrands har spillet 22 landskampe for Danmark og deltog både ved VM i 2002 og EM i 2004.
Han begyndte sin seniorkarriere i AB, hvorefter han skriftede til Glasgow Rangers, hvor han tilbragte seks succesfulde sæsoner.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker