Personligt var der masser at glæde sig over for angriberen Peter Løvenkrands, selv om han og holdkammeraterne fra Newcastle forlod søndagens opgør på udebane mod West Bromwich som tabere med cifrene 1-3.
Danskeren scorede nemlig for Newcastle, og det var hans første mål i Premier League i denne sæson.
Løvenkrands har nu heller ikke været forvænt med spilletid, idet det blot var hans femte optræden i den bedste engelske fodboldrække, hvor han endnu ikke har prøvet at spille samtlige 90 minutter af en kamp.
Det gjorde han heller ikke mod West Bromwich, hvor han blev sendt på banen efter de første 45 minutter. På det tidspunkt var gæsterne bagud 0-1, og det kunne Løvenkrands ikke umiddelbart gøre noget ved.
Først da Peter Odemwingie med to mål havde afgjort kampen til hjemmeholdets fordel, lykkedes det at passere Scott Carson i West Bromwich-målet. Keeperen kunne ikke holde fast på et forsøg fra Andy Carroll, og så var Løvenkrands på pletten.
Oprykkerne fra Newcastle ligger efter nederlaget på 11.-pladsen i ligaen, fire point over nedrykningsstregen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde