Lovgivere laver udskiftningsforsøg ved mulig hjernerystelse
Ifab har vedtaget en regel om, at et hold kan foretage ekstra udskiftninger i tilfælde af hjernerystelser. Foto: Catherine Ivill/Reuters
Catherine Ivill/Reuters
I en række forsøg kan et hold at skifte en spiller ud, hvis vedkommende har fået hjernerystelse.
Fodboldlovgiveren The International Football Association Board (Ifab) har givet grønt lys til et forsøg med ekstra udskiftninger i forbindelse med hjernerystelser.
Forsøgene kan allerede begynde i januar, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Med de nye tiltag skal det være muligt for et hold at skifte en spiller ud i tilfælde af, at der er mistanke om, at vedkommende har pådraget sig en hjernerystelse. Også selv om holdet skulle have brugt alle sine udskiftninger.
I debatten har det været foreslået at indføre midlertidige udskiftninger, så en spiller kan blive tjekket grundigt for sin hovedskade, inden han sendes tilbage på banen.
Men det er ikke en del af de nye tiltag.
Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har meddelt, at det vil afprøve tiltaget med de ekstra udskiftninger ved næste års OL i Tokyo.
Og ifølge britiske medier kan det snart blive indført i Premier League.
Ifab har også forlænget reglen om, at et hold kan foretage op til fem - og ikke tre - udskiftninger i en kamp på grund af det tætte kampprogram som følge af coronapandemien.
Det gælder nu frem til udgangen af 2021 for nationale turneringer og frem til 31. juli 2022 for internationale turneringer.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde