Bayern München har skilt sig af med den italienske angriber Luca Toni for resten af sæsonen. Toni er med øjeblikkelig virkning lejet ud til Serie A-klubben Roma frem til 30. juni 2010.
- Luca Toni har i personlige samtaler med bestyrelsen bedt om at blive lånt ud til AS Roma i resten af sæsonen. Han ønsker ved hjælp af regelmæssige kampe i Serie A at realisere sit største mål, som er at spille for Italien ved VM i 2010 i Sydafrika, oplyser Bayern München i en pressemeddelelse.
Luca Toni er 32 år og har ikke fået mange chancer af Bayern Münchens hollandske træner Louis van Gaal i denne sæson. Fire optrædener i Bundesligaen er det blevet til, ingen af dem med scoringer til følge.
Forrige sæson blev Luca Toni ligatopscorer med 24 mål, mens det sidste sæson blev til 14 ligascoringer.
Når Luca Tonis lejekontrakt hos romerne udløber til sommer, har italieneren stadig et år tilbage af sin kontrakt med sydtyskerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker