Lucas Bjerregaard er et slag fra toppen i Qatar
Lucas Bjerregaard har spillet stabilt i de to første runder på European Tour i Qatar. Foto: AP
ritzau/AP
Fredagens runde blev gået i fire slag under banens par, og Lucas Bjerregaard øjner toppen i Qatar Masters.
Den danske golfspiller Lucas Bjerregaard leverede endnu en stabil præstation fredag, da anden runde i golfturneringen Qatar Masters blev spillet.
Efter en første runde i tre slag under banens par, diskede danskeren op med en anden runde i fire slag under i European Tour-turneringen, da der blev spillet fredag.
Det rækker for Lucas Bjerregaard til en delt tiendeplads i turneringen med syv slag under par.
Dermed har han ikke langt op til toppen i turneringen, da ni spillere har leveret en score på otte slag under par efter de to første runder og dermed deler førstepladsen.
Efter en første runde i fire slag under par måtte Thomas Bjørn nøjes med en anden runde i banens par, og dermed ligger Bjørn delt nummer 32.
Thorbjørn Olesen var et enkelt slag bedre fredag og ligger delt nummer 45.
Lasse Jensen klarede med en anden runde i par ligesom i torsdagens første runde ikke cuttet fredag.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde