Lucas Bjerregaard falder tilbage i Tyrkiet trods eagle
Den danske golfspiller ligger på en samlet 15.-plads efter de to første dage ved Turkish Airlines Open.
Lucas Bjerregaard gik for anden dag i træk en fornuftig runde, men den danske golfspiller faldt alligevel lidt tilbage i feltet ved European Tour-turneringen Turkish Airlines Open i Antalya.
Den danske golfspiller gik fredagens runde i 69 slag, tre slag under par, så han samlet har brugt 137 slag.
Lucas Bjerregaard leverede ellers en eagle, to slag under par, på 15. hul, hvor han blot brugte to slag på hullet.
Tre bogeys trak dog ned, men med fredagens fjerde birdie på 18. hul fik han afværget en yderligere tilbagegang i den samlede stilling.
Lucas Bjerregaard, der lå nummer 11 efter førstedagen, er nu på en delt 15.-plads.
Morten Ørum Madsen og Søren Kjeldsen har samlet brugt 140 slag, Thomas Bjørn er et enkelt slag efter dem, mens Thorbjørn Olesen foreløbig er den mindst succesrige af de danske spillere i 142 slag.
Turkish Airlines Open spilles uden finalecut, så alle 78 spillere er med frem til sidste runde, der bliver spillet søndag.
Sydafrikaneren Jaco Van Zyl fører samlet i 130 slag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned