Lucas Bjerregaard kommer skidt fra start i Skotland
Lucas Bjerregaard ligger efter første runde af Alfred Dunhill Links-turneringen på en delt 149.-plads. Foto: /ritzau/Schütze René/arkiv
/ritzau/Schütze René / Arkiv
Det gik ikke godt for Lucas Bjerregaard, da han torsdag tog hul på Alfred Dunhill Links-turneringen.
Den danske golfspiller Lucas Bjerregaard havde torsdag yderst svært ved at finde det gode spil frem, han på det seneste har vist, da han tog hul på dette års udgave af European Tour-turneringen Alfred Dunhill Links Championship.
Bjerregaard ligger således på en delt 149.-plads ud af 168 spillere efter at være gået fire slag over par på første runde.
Fem bogeys på hul 3, 10, 11, 15 og 16 var skyld i danskerens dårlige start.
Turneringen er kendetegnet ved, at den bliver spillet på tre forskellige golfbaner i det østlige Skotland - Old Course St. Andrews, Carnoustie og Kingsbarns.
Hver spiller skal igennem alle tre baner før finalerunden.
Lucas Bjerregaard spillede torsdag første runde på Carnoustie-banen.
Belgiske Nicolas Colsaerts og irske Paul Dunne fører efter første runde turneringen, fem slag under par.
Lasse Jensen er efter første runde den bedst placerede dansker på en delt 41.-plads, et slag under par.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker