Luis Suarez accepterer de 10 spilledages karantæne
Den omstridte Liverpool-angriber Luis Suarez anker ikke den dom, han onsdag fik for at bide Chelseas Branislav Ivanovic i armen.
Det oplyser det engelske fodboldforbund (FA) på forbundets hjemmeside.
- Liverpools angriber Luis Suarez har ikke appelleret karantænen, skriver forbundet.
Luis Suarez fik onsdag tildelt 10 spilledages karantæne for det aparte bid. Sagen har vakt stor debat i England, hvor politikere, trænere og spillere udtalte sig om dommen både før og efter udmålingen.
Havde Luis Suarez udfordret dommen fra FA, havde han også risikeret at få den forhøjet, og det kan være motivet for at acceptere.
Luis Suarez havde ellers fuld opbakning fra sin manager Brendan Rodgers, der har kaldt straffen for "uacceptabel" og sagt, at FA går mere efter manden end forseelsen.
Med karantænen forsvinder desuden angriberens mulighed for at blive topscorer i Premier League denne sæson, da Manchester Uniteds Robin van Persie allerede mandag overhalede ham med et enkelt mål.
Karantænen træder i kraft med øjeblikkelig virkning. FA oplyser, at den skriftlige begrundelse for dommen vil blive offentliggjort "når tiden er inde".
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned