Luis Suarez får sin endelige dom torsdag eftermiddag
Den internationale sportsdomstol (CAS) kommer med en afgørelse i den meget omtalte sag om fodboldspilleren Luis Suarez' bide-karantæne torsdag omkring klokken 15.
Det oplyser CAS i en pressemeddelelse.
Det internationale fodboldforbund (Fifa) idømte Uruguay-angriberen en karantæne på ni landskampe og fire måneders udelukkelse fra al fodbold, efter at han havde bidt italieneren Giorgio Chiellini under en kamp ved sommerens VM-slutrunde i Brasilien.
Det er tredje gang i karrieren, at Suarez fik en karantæne for at bide en modstander. Efterfølgende har både Uruguays fodboldforbund, Suarez selv og spillerens nye klub, FC Barcelona, anket karantænen til CAS. Der var høring i sagen hos CAS fredag i sidste uge.
Karantænen betyder, at Suarez ikke kan spille for Uruguay ved Copa America i 2015, og han kan ikke tørne ud for Barcelona før 25. oktober. Barcelonas første ligakamp spilles 24. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker