Luis Suarez: Har ikke sagt jeg bliver i Liverpool
Sagaen om Liverpool-stjernen Luis Suarez fortsætter og har udviklet sig til lidt af en farce.
Tidligere onsdag kom det frem, at Suarez angiveligt havde udtalt til den uruguayanske avis El Observador, at han havde besluttet sig for at blive i Liverpool. Men det afviser uruguayaneren nu.
- Det har jeg ikke sagt, måske er der en anden, som har sagt det. Det vigtigste er, at jeg er her sammen med landsholdet, siger Suarez til det japanske medie Kyodo News ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den 26-årige angriber scorede et enkelt mål og lavede en assist, da Uruguay onsdag eftermiddag på udebane slog Japan med 4-2 i en testkamp.
Ud over Suarez kom den tidligere Atlético Madrid-angriber Diego Forlán på måltavlen to gange for Uruguay, mens Alvaro Gonzalez lavede det sidste mål for sydamerikanerne.
Manchester United-spilleren Shinji Kagawa og CSKA Moskva-profilen Keisuke Honda stod for de to japanske reduceringer foran 45.883 tilskuere på hjemmebanen i Tokyo.
Det var efter den landskamp, at Suarez afviste de citater, der ellers ville have beroliget de mange bekymrede Liverpool-fans.
Liverpool har ifølge flere engelske medier indtil videre afvist to bud fra Premier League-rivalen Arsenal.
Suarez har scoret 51 mål i 96 kampe for Liverpool efter skiftet fra den hollandske topklub Ajax Amsterdam i januar 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker