Luis Suarez: Jeg tabte balancen med åben mund
Det var ikke et bid.
Luis Suarez hævder, at han faldt og ramlede tilfældigt ned i skulderen på Giorgio Chiellini med åben mund i kampen mellem Uruguay og Italien ved VM i Brasilien.
Det er den spanske avis AS, som har fået fingrene i en rapport fra det internationale fodboldforbund, Fifa, hvor Luis Suárez har fortalt sin version af det, som skete i kampen.
- Jeg mistede balancen med åben mund. Derfor faldt jeg ned over Chiellini, og min mund ramte hans skulder. Jeg fik et slag i ansigtet og stærke smerter i tænderne. Det var ikke noget bid, lyder det fra Luis Suarez.
Det er den forklaring, som Luis Suarez kom med til Fifas disciplinære komité. Alle udtalelserne er offentliggjort af AS, og dokumentet som blev sendt til Uruguays fodboldforbund indeholder også dommernes forklaring på, hvad de så på banen.
Hoveddommeren Marco Antonio Rodríguez siger, at han ikke så andet, end at spillerne endte i græsset, eftersom han havde fokus på bolden, som befandt sig et andet sted på banen.
Fifa valgte at straffe 27-årige Luis Suarez med ni kampes karantæne og fire måneders udelukkelse fra al fodbold.
Uruguays fodboldforbund meddelte natten til lørdag dansk tid officielt Fifa, at forbundet appellerer afgørelsen.
Fifa oplyste senere lørdag, at uruguayanerne nu har yderligere syv dage til at fremlægge skriftlige argumenter for at få omstødt dommen.
Uruguay vandt kampen mod Italien med 1-0 og møder Colombia i 1/8-finalen lørdag aften klokken 22.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned