Luis Suarez sparker Atlético Madrid op på førstepladsen
Atletico Madrid-angriberen Luis Suarez fejrede en af sine to scoringer i tirsdagens kamp mod Getafe. Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
Manu Fernandez/Ritzau Scanpix
Med to mål i det sidste kvarter sendte angriberen Luis Suarez sin klub, Atlético Madrid, op på førstepladsen.
Det lignede længe et skuffende nederlag for Atlético Madrid ude mod Getafe i den bedste spanske fodboldrække.
Men det endte med en kneben sejr på 2-1 til de forsvarende spanske mestre, som scorede det sidste mål i overtiden. Begge mål blev sat ind af stjerneangriberen Luis Suarez.
Med sejren er Atlético Madrid oppe på førstepladsen i La Liga med 14 point efter 6 kampe. Real Madrid har 13 point for en kamp færre på andenpladsen.
Getafe havde bragt sig foran 1-0 med et mål i slutningen af første halvleg. Det var Getafes forsvarsspiller Stefan Mitrovic, der stod for målet.
Men i det sidste kvarter slog angriberen Luis Suarez til to gange og vendte dermed kampen på hovedet.
Uruguayaneren udlignede til 1-1 efter 78 minutter, og han slog til igen et minut inde i kampens overtid.
Dermed fik Atlético Madrid udnyttet et rødt kort til Getafe på yderst effektiv vis.
Getafes midtbanespiller Carles Alena blev vist ud efter 74 minutter, og Atlético Madrid formåede derefter at score to mål i slutfasen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker