Luka Modric og Real Madrid forlænger samarbejdet med et år
Luka Modric fortsætter i Real Madrid. Det blev slået fast mandag. (Arkivfoto). Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Modric har vundet fem Champions League-titler og tre spanske mesterskaber med hovedstadsklubben.
Den kroatiske fodboldstjerne Luka Modric forlænger sin kontrakt med Real Madrid.
Det meddeler den spanske storklub i en pressemeddelelse.
Det betyder, at den 37-årige midtbanespiller er tilknyttet Real Madrid frem til sommeren 2024. Han har spillet i Real Madrid siden 2012.
Dengang kom Modric til Real Madrid fra engelske Tottenham. Det er efterfølgende blevet til 488 kampe for Real Madrid og i alt 23 titler.
Blandt de største titler er Champions League-trofæet, som Modric har vundet fem gange med Real Madrid. Det er også blevet til tre spanske mesterskaber.
Tilbage i 2018 blev Modric hædret med titlen som verdens bedste fodboldspiller, da han modtog Ballon d'Or.
Med forlængelsen fastholder Real Madrid en rutineret midtbaneduo. I sidste uge kom det frem, at tyske Toni Kroos snupper sin tiende sæson i klubben.
33-årige Kroos har ligeledes fået en kontrakt til sommeren 2024. Kroos har foreløbigt bidraget med 471 kampe for hovedstadsklubben siden ankomsten fra Bayern München i 2014.
Som forstærkning til næste sæson har Real Madrid tidligere i juni hentet den engelske midtbanespiller Jude Bellingham i tyske Borussia Dortmund.
Desuden har Real Madrid forlænget kontrakterne med midtbanespilleren Dani Ceballos og forsvarsspilleren Nacho Fernandez.
Til gengæld er Ballon d'Or-vinderen Karim Benzema skiftet til Al Ittihad i Saudi-Arabien. Som erstatning for den franske angriber har Real Madrid lejet den 33-årige angriber Joselu af nedrykkede Espanyol.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker