Lukaku undskylder for påstand om smittede Inter-spillere
Romelu Lukaku skiftede fra Manchester United til Inter i august sidste år. (Arkivfoto) Foto: Alberto Lingria/Reuters
Alberto Lingria/Reuters
Angriberen Romelu Lukaku sagde tirsdag, at op mod 23 Inter-spillere havde symptomer på coronavirus i januar.
Den belgiske fodboldprofil Romelu Lukaku har disket op med en undskyldning over for sin klub, Inter, efter påstand om coronasmittede spillere.
Det skriver flere internationale medier, herunder BBC og Sky Sports.
Angriberen sagde tirsdag i et interview med den belgiske tv-kanal Vier, at en stor del af Inter-spillerne havde symptomer på coronavirus helt tilbage i januar.
- Vi havde en uge fri i december. Vi vendte tilbage til arbejdet, og jeg sværger på, at 23 af 25 spillere var syge.
- Alle hostede og havde feber. Jeg følte mig meget varmere end normalt, da jeg varmede op. Jeg havde ikke haft feber i flere år, sagde Lukaku blandt andet i interviewet.
Kilder siger til BBC, at Inter er forbløffet over angriberens udmelding, som klubben ikke kan genkende, og den har taget en alvorlig snak med Lukaku.
Efter undskyldningen betragter Inter sagen som lukket.
Coronavirusset var opdaget i Kina i januar, men der var endnu ikke påvist smitte i Italien. Derfor blev Inter-spillerne ikke testet.
De første virustilfælde i Italien blev registreret 31. januar. Der er hidtil ikke registreret smitte hos nogen Inter-spillere.
Italien er et af de lande i verden, der er hårdest ramt af virusset. Især det nordlige Italien, hvor Inter har hjemmebane i Milano, har været hårdt ramt.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker