Lukas Lerager scorer i endnu en Bordeaux-sejr
Lukas Lerager scorede til 2-0 for Bordeaux, der lørdag slog Amiens i den bedste franske liga. Foto: Scanpix/Nicolas Tucat
Scanpix/Nicolas Tucat
Den danske midtbanespiller var på pletten, da Bordeaux hjemme besejrede Amiens i den franske liga.
Der var dansk fokus, da Bordeaux hjemme tog imod Amiens i den bedste franske liga.
Bordeaux vandt opgøret i Ligue 1 med 3-2, og det skyldtes blandt andet en scoring af den danske landsholdsspiller Lukas Lerager.
Midtbanespilleren bragte Bordeaux foran 2-0 med seks minutter tilbage af første halvleg.
Youssouf Sabaly sendte et indlæg ind fra højre side, og her var Lerager stødt med frem, og danskeren headede tæt for mål bolden i kassen.
Forinden var Bordeaux kommet foran 1-0 efter lidt over en halv time ved Jules Kounde.
Francois Kamano bragte hjemmeholdet på 3-0 i kampens 78. minut, inden Amiens reducerede minuttet efter og scorede til 2-3 i kampens sidste minut.
Martin Braithwaite var med hos Bordeaux for anden gang siden skiftet fra Middlesbrough, og den danske landsholdsspiller var på banen i hele opgøret.
Lukas Lerager har scoret to gange i ligaen i denne sæson for Bordeaux, som hentede den fjerde ligasejr i træk og er placeret på syvendepladsen med 35 point.
Suveræne Paris Saint-Germain topper med 65 point.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet