Verdens førende golfspiller, Luke Donald, blev tirsdag aften kåret som den første britiske vinder af titlen som årets spiller på PGA Touren, siden titlen blev indstiftet i 1990.
- Tak til alle jer spillere for jeres stemmer.
- Jeg er meget beæret over prisen, sagde Luke Donald ifølge Reuters efter kåringen.
Prisen bliver uddelt på baggrund af stemmer fra PGA Tourens spillere, som samtidig kårede amerikaneren Keegan Bradley til årets rookie.
- Mine lykønskninger går til Luke og Keegan for deres prisvindende bedrifter i 2011, siger PGA Tourens chef Tim Finchem.
- Begge spillere har vist opsigtvækkende og imponerende spil over hele året, og medlemmernes stemmer afspejler den respekt, de nyder.
Den 34-årige brite sikrede sig forleden førstepladsen på ranglisten over pengepræmier på European Tour, da han blev nummer tre ved Dubai World Championship.
I den forbindelse blev han den første spiller til både at vinde den europæiske pengepræmieliste og PGA Tour-pengelisten, som han vandt længe før sæsonen nærmede sig slutningen.
Keegan Bradley imponerede tidligere på sæsonen, da han vandt PGA Championship i Atlanta.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned