Lukningstruede HC Midtjylland redder sig økonomisk
Pokalmestrene fra 2016 undgår konkurs. Foto: Scanpix/Claus Fisker
Scanpix/Claus Fisker
HC Midtjylland mister sin sportschef og en stregspiller, men undgår til gengæld en konkurs efter investormøde.
Der vil fortsat være ligahåndbold på programmet i HC Midtjylland i fremtiden.
På et møde med potentielle investorer torsdag fik klubben så mange positive tilkendegivelser, at man lykkedes med at skrabe den million i kassen, som var nødvendig for overlevelse.
Dermed kan klubben som minimum fuldføre indeværende sæson og næste sæson.
Det skriver Herning Folkeblad.
Ifølge avisen var over 100 erhvervsfolk og andre interesserede mødt op for at høre om klubbens fremtidsplaner og likviditetsbehov.
Det er dog uvist, hvilket niveau klubben kører videre på. Det afhænger af, hvor mange kroner der i sidste ende kommer i klubkassen.
På grund af den trængte økonomiske situation stopper sportschef Morten Secher, mens den norske stregspiller Besard Hakaj skifter til Århus Håndbold øjeblikkeligt.
I stedet håber HC Midtjylland, at man med en talentsatsning kan få flere egenproducerede spillere på ligaholdet i fremtiden.
I første omgang bliver det dog en veteran, som skal hjælpe klubben gennem foråret.
39-årige Kristian Gjessing, der er tidligere dansk landsholdsspiller, har sagt ja til at genoptage karrieren og spille for klubben resten af sæsonen.
- Han kommer til at hjælpe os, når og hvis det bliver nødvendigt, siger klubbens formand, Thomas Hintze, til Herning Folkeblad.
Klubben ligger aktuelt nummer 11 i 888 Ligaen. Der er kun to point ned til nedrykningspladserne.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker