Den danske venstreback har haft en noget omskiftelig start i sin tyske klub, som han blev udlejet til i vinterpausen.
Indledningsvis havde han en helt central rolle på holdet som dødboldspecialist og fast mand i venstre forsvarsside, men pludselig røg han ud på bænken og på det seneste helt ud af truppen.
Det sidste skyldes dog, at han har kæmpet med en mindre skade, som nu er helbredt, og træner Christian Streich har da også taget sin danske forsvarsspiller med til Hamburg.
Streich fortæller til Freiburgs hjemmeside, at det kræver overvejelser, hvordan han vil besætte pladsen i venstre forsvarsside.
Kroaten Mensur Mujdza gjorde det nemlig glimrende på positionen i sidste weekends flotte 0-0-kamp mod topholdet Mönchengladbach, men han optræder helst i den anden side.
Freiburg er fortsat næstsidst i Bundesligaen, men virker til at være i bedre form end HSV, der har tabt tre ud af de seneste fire kampe mens målene er haglet ind bag målmand Jaroslav Drobny.
- En nøglekamp, siger HSV's sportschef, Frank Arnesen, om mødet med Freiburg, der lurer i baghjulet og nu blot er fem point bagefter.
For en måned siden håbede både Arnesen og træner Thorsten Fink på, at den nordtyske storklub kunne indlede et angreb på pladserne, der giver adgang til næste års europæiske turneringer, men den snak er forstummet nu.
Med et nederlag til Freiburg kan HSV for alvor blive rodet ind i nedrykningskampen.
Arnesen kan håbe på en gentagelse af efterårets sejr mod samme modstander. Ved den lejlighed optrådte han selv i rollen som træner for hidtil eneste gang i sin tid i Hamburg.
Få dage senere fritog han nemlig sig selv for det job ved at hyre Thorsten Fink som ny træner.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde