Lunken runde sender Koerstz ud af topstrid i Singapore
Nanna Koerstz Madsen faldt 16 pladser tilbage i stillingen efter anden runde af HSBC Women's World Championship. Foto: Roslan Rahman/Ritzau Scanpix
En sløj afslutning på anden runde presser Nanna Koerstz Madsen tilbage i stillingen i LPGA-turnering.
Duften af et topresultat fortonede sig en smule for den danske golfspiller Nanna Koerstz Madsen på anden runde af HSBC Women's World Championship i Singapore.
Den 30-årige dansker gik anden runde i et slag over par, hvilket sendte hende fra en delt syvendeplads til en placering som delt nummer 23.
Hun er samlet i par inden weekendens finalerunder.
Turneringen føres af sydkoreaneren A Lim Kim i syv slag under par. Efter hende følger New Zealands Lydia Ko et slag dårligere.
Som på torsdagens åbningsrunde spillede Koerstz Madsen egentlig med stor stabilitet og havde få udsving på scorekortet.
Forskellen i forhold til torsdagens runde var, at når hun ikke spillede et hul til par, tippede vægtskålen på de sidste ni huller i retning af bogeys frem for birdies.
Hun indledte runden i et enkelt slag under par, og det tegnede lyst, da hun på hul 9 noterede en birdie efter otte huller spillet til par.
Det stabile spil fortsatte. Det blev til yderligere fire par, før en ellers godkendt runde blev mudret af en ærgerlig afslutning.
Hul 14 resulterede i en bogey, og det gentog sig på næstsidste hul, så runden endte med en score over par.
Hun er eneste danske deltager i turneringen.
Sæsonens hidtil største præmiepulje på LPGA Tour er på højkant i Singapore. Godt 19 millioner kroner skal fordeles.
Godt 2,5 af de millioner går ind på kontoen hos vinderen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde